Intelligent Motion

Begrebet ”Intelligent motion” blev introduceret af professorerne Gisela Sjøgaard og Karen Søgaard ved Institut for Idræt og Biomekanik, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense i januar 2008. Det var i forbindelse med opstart og gennemførelse af store interventionsprojekter på danske arbejdspladser. ”Intelligent motion” betyder, at motionen er tilpasset den enkelte, således at der opnås en sundhedseffekt.

Siden 2008 er mange unge forskere ved Syddansk Universitet blevet involveret i projekter vedrørende intelligent motion. Nogle er startet med speciale opgaver i studietiden og en lang række har gennemført PhD projekter indenfor området. Flere af dem er nu ansat ved instituttet.
En nøgleperson er lektor Tina Dalager, som er med til at forske indenfor ”Intelligent Motion” og udbrede det i praksis på arbejdspladserne.

Gisela Sjøgaard

Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Karen Søgaard

Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Tina Dalger

Lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Forskningen har gennem mange år dokumenteret at risikoen for alle de store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme (diabetes, fedme) kan begrænses ved de former for motion, der især øger stofskiftet (metabolismen) og belaster kredsløbet.

Det er typisk dynamisk intensivt arbejde med store muskelgrupper og udført så åndedrættet bliver hurtigere –og helst med sved på panden i mindst 10 min og helst 30 min ad gangen. Cykling, løb eller jogging, roning og langrend er gode eksempler.

For diabetes har den nyeste forskning dokumenteret, at visse former for styrketræning også kan have en positiv effekt. Der findes en særdeles omfattende træningslitteratur, der nuancerer hvilke træningsformer, der har optimal effekt på konditionen og stofskiftet.

De variable, der specificerer træningsformen er:

Det er mere sparsomt belyst hvilke former for motion, der specifikt begrænser smerter i muskler og led. Gennemgangen af eksisterende litteratur peger på, at styrketræning af de smertende muskler (eller de muskler der er i risiko for at udvikle smerte fx i skulder/nakke) giver bedst effekt.

Litteraturen peger endvidere i retning af, at intensiteten af styrketræningen er positivt relateret til graden af reduktion i muskelbesvær. Nogle undersøgelser viser at all round fitness træning herunder jogging har en effekt på reduktion af lænderygbesvær. Når det gælder smerter i led, fx impingement i skulderleddet, findes der et træningsstudie hvor fysioterapeutiske øvelser giver smertenedsættelse.

For smerter i sener, fx tennisalbue, mangler der generelt en dokumentation af den positive effekt af fysisk træning, men fx ved achillessene tendinitis, er der påvist god effekt af langsomt excentrisk arbejde med tunge belastninger, hvor senen strækkes under kraftanvendelse.

Det er mere sparsomt belyst hvilke former for motion, der specifikt begrænser smerter i muskler og led. Gennemgangen af eksisterende litteratur peger på, at styrketræning af de smertende muskler (eller de muskler der er i risiko for at udvikle smerte fx i skulder/nakke) giver bedst effekt.

Litteraturen peger endvidere i retning af, at intensiteten af styrketræningen er positivt relateret til graden af reduktion i muskelbesvær. Nogle undersøgelser viser at all round fitness træning herunder jogging har en effekt på reduktion af lænderygbesvær. Når det gælder smerter i led, fx impingement i skulderleddet, findes der et træningsstudie hvor fysioterapeutiske øvelser giver smertenedsættelse.

For smerter i sener, fx tennisalbue, mangler der generelt en dokumentation af den positive effekt af fysisk træning, men fx ved achillessene tendinitis, er der påvist god effekt af langsomt excentrisk arbejde med tunge belastninger, hvor senen strækkes under kraftanvendelse.

Samlet peger dette i retning af, at det er vigtigt, hvilken type væv, der udløser smerter i bevægeapparatet, og lokalisere det mht. kropsregion. Øvelser skal derfor designes, så de netop belaster relevante væv, men ikke overbelaster væv, der er i risiko for at udvikle smerte derved.

Banalt kan man sige, at man skal undgå en overdosering, og at intelligent motion netop svarer til indtagelse af den rette dosis af den rette medicin mod en specifik sygdom –også i forebyggende øjemed. Der er ingen pille der hjælper på alt, men afhængig af lidelse får man specificeret medicin –naturligvis.

Lige så naturligt er det, at intelligent motion ”ordineres” afhængig af personens styrker og svagheder (herunder smerter) i bevægeapparatet. Doseringen er tilsvarende vigtig. Underdosering kan indebære, at interventionen ikke har effekt og dette gælder for en del studier, hvor resultaterne derfor desværre ofte bliver tolket således, at træning generelt ikke har positiv effekt.

Igennem de sidste 15 år er flere store projekter med et fokus på reduktion af smerter i muskler og led blevet gennemført på arbejdspladser i Danmark:

samt en række mindre projekter i specifikke brancher, hvor i alt mere end 4000 arbejdstagere har deltaget.

Hertil kommer en række udenlandske studier indenfor samme forskningsområde. Vi har samlet al litteraturen på området og denne viden danner nu baggrund for anbefalingen om indførelse af intelligent motion i arbejdslivet, da resultaterne har vist omfattende positive sundhedseffekter.

Med blot én times målrettet individuelt tilpasset motion om ugen kan man nedbringe smerter i muskler og led, nedsætte risikofaktorer for flere livsstilssygdomme samt forbedre kondition og styrke.

Herunder kan ses et udsnit af artikler som lægger til grundlag for udarbejdelsen af Intelligent Motion

Herunder kan du tilgå en række øvelser som er anbefalet af førende forskere inden for feltet.

Evidensen bag Intelligent Motion er udviklet gennem 12 års forskning med solidt bidrag fra 14 gennemførte PhD projekter i samarbejde med Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og University of Queensland og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

I samarbejde med det Norske Helsedirektorat er der udviklet en digital version ”Smart Motion” der tilbydes alle norske statsborgere.

I samarbejde med Trade Expansion er en App under udvikling som Branche Fællesskaberne for Arbejdsmiljø i en 3 årig periode vil tilbyde medarbejderne og virksomhederne i Branchefælleskaberne.

Du er velkommen til at kontakte os via mail hvis du er interesseret i at vil vide mere

Gisela Sjøgaard

Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

gsjogaard@health.sdu.dk

Karen Søgaard

Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

ksogaard@health.sdu.dk

Tina Dalager

Lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

tdalager@health.sdu.dk