Skip to main content

Intelligent Motion

Fysisk aktivitet/inaktivitet i arbejdslivet kan have helbredsmæssige konsekvenser, men omfattende evidens viser at målrettet fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på produktivitet og helbred. Denne form for fysisk aktivitet betegnes Intelligent Motion og beskrives her."

Fysisk aktivitet i arbejde og fritid påvirker kroppens muskler og led på meget forskellig vis. Fysisk træning kan være med til at opretholde normal fysisk funktion og kapacitet, mens andre former for aktivitet kan medføre nedslidning med smerter i bevægeapparatet til følge.

Mangel på fysisk aktivitet (inaktivitet) kan medføre en understimulering af alle vævsstrukturerne med nedsat funktion og kapacitet til følge. Nedsat funktion kan indebære en forøget risiko for nedslidning i form af forøget individuel sårbarhed og udvikling af kroniske smerter i muskler og led.

Modsat gælder for det vi kalder motion, som er en ud af mange former for fysisk aktivitet. Motion har ikke som formål at udføre en bestemt opgave på jobbet eller i fritiden – fx havearbejde eller udøvelse af idrætsdiscipliner.

Ved udførelsen af motion er formålet i sig selv den fysiske brug af kroppen så muskler, sener, knogler og led bruges optimalt og styrkes. Samtidigt aktiveres funktioner som kredsløb og respiration, således at inaktivitet afhjælpes.

Målet med intelligent motion er at styrke kroppen, opnå en træningseffekt og forebygge eller afhjælpe smerter i muskler og led.

Profilen af intelligent motion mht. forebyggelse/afhjælpning af smerter i bevægeapparatet (muskler og led) og andre livsstilssygdomme skal tage hensyn til den enkelte persons:

Arbejdsprofil
  • Stillesiddende arbejde
  • Stående/gående arbejde
  • Tungt arbejde

 

Fysisk kapacitet
  • Kondition
  • Muskelstyrke
  • Balance

 

Helbredsmål
  • Kropssammensætning
    • BMI
    • Talje/hofte
    • Fedt procent
    • Blodtryk
    • Blodprofil med kolesterol og triglycerider
  • Besvær i bevægelsesapparatet
    • Lokalisering
    • Intensitet af smerter

 

Motion omfatter alle former for fysisk aktivitet, der kan forbedre kondition, muskelstyrke og balance

Begrebet ”Intelligent motion” blev introduceret af professorerne Gisela Sjøgaard og Karen Søgaard ved Institut for Idræt og Biomekanik, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense i januar 2008. Det var i forbindelse med opstart og gennemførelse af store interventionsprojekter på danske arbejdspladser. ”Intelligent motion” betyder, at motionen er tilpasset den enkelte, således at der opnås en sundhedseffekt.

Siden 2008 er mange unge forskere ved Syddansk Universitet blevet involveret i projekter vedrørende intelligent motion. Nogle er startet med speciale opgaver i studietiden og en lang række har gennemført PhD projekter indenfor området. Flere af dem er nu ansat ved instituttet.
En nøgleperson er lektor Tina Dalager, som er med til at forske indenfor ”Intelligent Motion” og udbrede det i praksis på arbejdspladserne.

Gisela Sjøgaard
Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Karen Søgaard
Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Tina Dalger
Lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Forskningen har gennem mange år dokumenteret at risikoen for alle de store livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme (diabetes, fedme) kan begrænses ved de former for motion, der især øger stofskiftet (metabolismen) og belaster kredsløbet.

Det er typisk dynamisk intensivt arbejde med store muskelgrupper og udført så åndedrættet bliver hurtigere –og helst med sved på panden i mindst 10 min og helst 30 min ad gangen. Cykling, løb eller jogging, roning og langrend er gode eksempler.

For diabetes har den nyeste forskning dokumenteret, at visse former for styrketræning også kan have en positiv effekt. Der findes en særdeles omfattende træningslitteratur, der nuancerer hvilke træningsformer, der har optimal effekt på konditionen og stofskiftet.

De variable, der specificerer træningsformen er:

  • Intensitet
  • Varighed (kontinuerlig eller intermittent)
  • Frekvens
  • Akkumuleret mængde
  • Kontraktionsform: dynamisk (koncentrisk og/eller ekscentrisk) eller statisk
  • Udholdenhedstræning vs. træning af øget kapacitet i styrke eller kondition
  • Muskelgruppen der aktiveres

Det er mere sparsomt belyst hvilke former for motion, der specifikt begrænser smerter i muskler og led. Gennemgangen af eksisterende litteratur peger på, at styrketræning af de smertende muskler (eller de muskler der er i risiko for at udvikle smerte fx i skulder/nakke) giver bedst effekt.

Litteraturen peger endvidere i retning af, at intensiteten af styrketræningen er positivt relateret til graden af reduktion i muskelbesvær. Nogle undersøgelser viser at all round fitness træning herunder jogging har en effekt på reduktion af lænderygbesvær. Når det gælder smerter i led, fx impingement i skulderleddet, findes der et træningsstudie hvor fysioterapeutiske øvelser giver smertenedsættelse.

For smerter i sener, fx tennisalbue, mangler der generelt en dokumentation af den positive effekt af fysisk træning, men fx ved achillessene tendinitis, er der påvist god effekt af langsomt excentrisk arbejde med tunge belastninger, hvor senen strækkes under kraftanvendelse.

Det er mere sparsomt belyst hvilke former for motion, der specifikt begrænser smerter i muskler og led. Gennemgangen af eksisterende litteratur peger på, at styrketræning af de smertende muskler (eller de muskler der er i risiko for at udvikle smerte fx i skulder/nakke) giver bedst effekt.

Litteraturen peger endvidere i retning af, at intensiteten af styrketræningen er positivt relateret til graden af reduktion i muskelbesvær. Nogle undersøgelser viser at all round fitness træning herunder jogging har en effekt på reduktion af lænderygbesvær. Når det gælder smerter i led, fx impingement i skulderleddet, findes der et træningsstudie hvor fysioterapeutiske øvelser giver smertenedsættelse.

For smerter i sener, fx tennisalbue, mangler der generelt en dokumentation af den positive effekt af fysisk træning, men fx ved achillessene tendinitis, er der påvist god effekt af langsomt excentrisk arbejde med tunge belastninger, hvor senen strækkes under kraftanvendelse.

Samlet peger dette i retning af, at det er vigtigt, hvilken type væv, der udløser smerter i bevægeapparatet, og lokalisere det mht. kropsregion. Øvelser skal derfor designes, så de netop belaster relevante væv, men ikke overbelaster væv, der er i risiko for at udvikle smerte derved.

Banalt kan man sige, at man skal undgå en overdosering, og at intelligent motion netop svarer til indtagelse af den rette dosis af den rette medicin mod en specifik sygdom –også i forebyggende øjemed. Der er ingen pille der hjælper på alt, men afhængig af lidelse får man specificeret medicin –naturligvis.

Lige så naturligt er det, at intelligent motion ”ordineres” afhængig af personens styrker og svagheder (herunder smerter) i bevægeapparatet. Doseringen er tilsvarende vigtig. Underdosering kan indebære, at interventionen ikke har effekt og dette gælder for en del studier, hvor resultaterne derfor desværre ofte bliver tolket således, at træning generelt ikke har positiv effekt.

Igennem de sidste 15 år er flere store projekter med et fokus på reduktion af smerter i muskler og led blevet gennemført på arbejdspladser i Danmark:

  • SPA (Sundhedsfremme På Arbejdspladsen)

  • RAMIN (Rehabilitering Af Muskelsmerte I Nakke-skulder)

  • FINALE (Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet for Langsigtet Effekt)

  • VIMS (Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke-skulderregionen)

samt en række mindre projekter i specifikke brancher, hvor i alt mere end 4000 arbejdstagere har deltaget.

Hertil kommer en række udenlandske studier indenfor samme forskningsområde. Vi har samlet al litteraturen på området og denne viden danner nu baggrund for anbefalingen om indførelse af intelligent motion i arbejdslivet, da resultaterne har vist omfattende positive sundhedseffekter.

Med blot én times målrettet individuelt tilpasset motion om ugen kan man nedbringe smerter i muskler og led, nedsætte risikofaktorer for flere livsstilssygdomme samt forbedre kondition og styrke.

Herunder kan ses et udsnit af artikler som lægger til grundlag for udarbejdelsen af Intelligent Motion

Populære videnskabelige artikler

  • Søgaard K og Sjøgaard G. Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen – En antologi. Editor Limborg HJ og Thoft E. Dansk arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation 2021. p 114-133.
  • Dalager, T., Faber, A., Holtermann, A., Sjøgaard, G., and Søgaard, K. Intelligent Motion: Smart Mosjon i Arbejdslivet i Norge.  1-66. 2019.  Syddansk Universitet, Danmark. 
  • Fredslund GH, Sjøgaard G. Muskel-skelet-besvær hos tandplejepersonalet: Prævalens, forebyggelse og rehabilitering. Tandlægebladet 2017;121(8):698-705.
  • Fredslund GH, Sjøgaard G. Specifik nakke- og skuldertræning til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere. Tandlægebladet 2014;118(12):988-95.
  • Sjøgaard G. Sundhed på arbejdspladsen. Din sundhed. København: FADL’s forlag, 2014:262-79.
  • Sjøgaard, G. Nakkesmerter kan forebygges eller reduceres ved træning på arbejdspladsen. Kiropraktoren (Juni), 6-9. 2014.
  • Due, P., Petersen, L. S., Sjøgaard, G., and Stensgaard S. Sundhedsaktivt Dagtilbud – et sundhedsfremmeprojekt for medarbejdere. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, Projektnummer: 10-1-3-05/20100018080, 1-38. 2013. Vejen Kommune. 
  • Sjøgaard G, Kjær M. Muskuloskeletale arbejds- og idrætsskader. In: Danneskiold-Samsoe B, Lund H, Ejlersen Wæhrens E, editors. Klinisk Reumatologi. København, Danmark: Munksgård, 2011:257-78.
  • Sjøgaard G. Arbejdspladsen som arena for fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet for sundhed. København: Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, 2010:17-21.
  • Andersen LL, Kjaer M, Søgaard K, Hansen L, Kryger AI, Sjøgaard G. Specifik styrketræning mindsker kroniske nakke/skulder muskelsmerter (sekundær publikation). Ugeskr Laeger 2008;170(39):3036-38.
  • Blangsted, A. K., Ekner, D., Hansen, Å. M., Hansen, E. A., Jørgensen, M. B., Pedersen, M. T., Olsen, H. B., Hansen, K., Andersen, L., Hansen, L., Søgaard, K., and Sjøgaard, G. Sundhedsfremme på arbejdspladsen (SPA). www.ami.dk/upload/spa-rapport.pdf. 2006. København, Arbejdsmiljøinstituttet. 
  • Sjøgaard G. Forebyggelse og håndtering af lænderygbesvær. Ugeskr Læger 2006;168(33):2649-51.

Videnskabelig evidens

Herunder kan du tilgå en række øvelser som er anbefalet af førende forskere inden for feltet.

Evidensen bag Intelligent Motion er udviklet gennem 12 års forskning med solidt bidrag fra 14 gennemførte PhD projekter i samarbejde med Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og University of Queensland og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

I samarbejde med det Norske Helsedirektorat er der udviklet en digital version ”Smart Motion” der tilbydes alle norske statsborgere.

I samarbejde med Trade Expansion er en App under udvikling som Branche Fællesskaberne for Arbejdsmiljø i en 3 årig periode vil tilbyde medarbejderne og virksomhederne i Branchefælleskaberne.

Du er velkommen til at kontakte os via mail hvis du er interesseret i at vil vide mere

Gisela Sjøgaard
Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
gsjogaard@health.sdu.dk
Karen Søgaard
Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
ksogaard@health.sdu.dk
Tina Dalager
Lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
tdalager@health.sdu.dk